fbpx

Træning for de dovne: Sådan bliver du fit på 20 minutter

Har din krop det med at søge hen til sofaen frem for til løbeskoene, så er mikrotræning nok noget for dig.

Med mikrotræning kan du nemlig træne så effektivt, at du kun behøver at træne i 20 minutter. Er du fast inventar i fitnesscenteret kan mikrotræning også sagtens bruges til at give lidt afveksling til rutinerne.

Når man mikrotræner bliver man iført en form for dragt, som består af elektroder, der er sluttet til en maskine, som sender modstand ind i dragten, der påvirker de store muskelgrupper. Derved bliver træningen bliver meget mere effektiv end, når man ikke er iført elektroder.

– Det, der sker, er, at når hun (testpersonen, red.) bevæger armene, har hun modstand både, når hun tager opad, og når hun går nedad, fortæller fysioterapeut Mark Abildhauge.

– Vi kan træne rigtig tungt uden at skulle stå med tunge vægte, der påvirker ledene. Modstanden bliver genereret direkte inde i musklen.

Vil blive udbredt
Mikrotræning kaldes også EMS og har i årevis været brugt blandt fysioterapeuter til at genoptræne bestemte dele af kroppen efter en skade. Men nu kan EMS altså bruges til at træne hele kroppen.

Hvis du har lyst til at gå i gang med EMS-træning, kræver det udstyret og en personlig træner. Det er altså ikke en helt billig affære.

 

– Jeg tror, det kommer til at vinde mere og mere ind nu her, siger Mark Abildhauge og fortæller, at der lige nu ikke ligger mange centre i Danmark men de formentlig vil komme til. I udlandet har mikrotræning nemlig allerede vundet stort indpas.

 

Tak til Lina Maarouf for at være vores testperson i programmet.

Artiklen er skrevet af Helene Jepsen i forbindelse med besøget i Go´Morgen Danmark. Se link her

Med EMS træning får du en personlig træner hos Fitxpress. Vi ligger på Frederiksberg i København.