Hvad betyder nattesøvnen for din træning?
Din nattesøvn er vigtig – også for din træning. Læs videre, hvis du vil vide, hvilken betydning søvnen har for din træning, og hvordan du optimerer din nattesøvn.
Restitution
Når du træner, så nedbryder du dine muskler med henblik på, at de skal genopbygges, så de er endnu stærkere, end de var før. Den genopbygning sker, mens du sover. Søvnen virker som en restituerende og rensende proces, hvor dit immunforsvar og dine celler bygges op igen. Så sørg for at prioritere skønhedssøvnen, hvis du vil have musklerne frem!
Motion forbedrer søvnen
Selvom din nattesøvn er vigtig for træningen, så er træningen også vigtig for nattesøvnen. Du kender nok følelsen af at falde hurtigere i søvn og sove tungere efter en fysisk aktiv dag. Så længe du ikke dyrker motion lige op til sengetid, så kan din træning faktisk virke som et godt beroligende middel. Dine muskler bliver også trætte og efter en god træning, går de i hviletilstand, hvilket gør det lettere for dig at slappe af. Til gengæld øger træningen din kropstemperatur, så sørg for, at der går nogle timer mellem træning og skønhedssøvn.
Optimér soveværelset
Det er selvfølgelig vigtigt, at du lægger dig til at sove i gode og trygge omgivelser. Noget af det vigtigste, når det kommer til din nattesøvn, er regelmæssighed. Hvis du sørger for at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, så vedligeholder du også din døgnrytme.
Husk også at holde dit soveværelse køligt og mørkt. Din krop begynder tit automatisk at vågne, når der kommer lys ind, så mørklægningsgardiner er en god idé. Sørg også for at lade din hjerne falde til ro. Hold dig væk fra koffein inden sengetid og lad være med at tage computer og mobil med ind i soveværelset.
Hvor mange timer skal du sove?
For voksne mennesker anbefales det, at man sover 7-9 timer hver nat. Det er meget individuelt, hvad man nøjagtigt har brug for, men tænk over, om du føler dig veludhvilet og frisk, når du vågner. Hvis du skal trækkes ud af sengen, så har du højst sandsynligvis brug for et par timer mere på øjet.
Skynd dig at få booket en tid – hvad end det skal være morgen eller aften – og kom i gang med din træning hosFitxpressDK!